Din private jordemoder i Køge

BOOK TID HOS PRIVAT JORDEMODER

Gå til privat jordemoder i min hyggelige konsultation i Køge. Jeg hjælper dig under og efter din graviditet.

JORDEMODERFORLØB


Én og samme jordemoder gennem hele din graviditet


Jeg passer på dig & baby i maven, vejleder dig gennem din graviditet og hjælper med spørgsmål eller bekymringer du måtte have undervejs. Skulle der opstå komplikationer i din graviditet, henviser jeg til tjek på dit fødested. Når du går til privat jordemoder hos mig i Køge, kan du altid ringe, når du har behov for det. 


Har du tidligere haft en svær fødsel og spekulerer du på, hvordan det skal gå med den kommende fødsel, taler vi om det. Jeg har ekspertise & erfaring i at hjælpe dig til en god fødselsoplevelse denne gang.
Jeg ser dig syv gange i løbet af din graviditet og følger dig tæt.


Jeg følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangeromsorg og anbefaler derfor at du kommer

i graviditetsugerne 14, 21, 28, 32, 36, 38 og 40 - uanset om du venter dit første eller andet barn.

Hver konsultation indeholder også graviditetsundersøgelse inkl. lytning af hjertelyd (fra 16. uge), fosterskøn og vurdering af barnets lejring i livmoderen. Blodtryksmåling, urin stiks og måling af livmoderens størrelse.

Bliv klar til fødsel.


Når du går til jordemoder hos mig kan du altid ringe til mig når du har behov for det. Det er mig der som jordemoder følger dig igennem hele din graviditet. Hvis du ønsker at booke et jordemoderforløb hos mig, så skriv til mig på mail: lotte@privatjordemoder.com, så kan vi sammen aftale din første tid. Har du brug for at vide mere er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kærlig hilsen Lotte, Privat Jordemoder

JORDEMODERKONSULTATION


Vælg en enkelt eller flere gennem din graviditet


Hos mig kan du gå til jordemoderkonsultation i klinikken i Køge. Jeg tager altid udgangspunkt i dig og dine behov

En jordemoderkonsultation indeholder graviditetsundersøgelse inkl. lytning af hjertelyd (fra 16. uge), fosterskøn og vurdering af barnets lejring i livmoderen. Blodtryksmåling, urin stiks og måling af livmoderens størrelse. Du er velkommen til såvel en konsultation som et forløb under hele din graviditet.


Vælg om du ønsker 30 minutter eller 60 minutters jordemoderkonsultation.


Ved 60 minutter har vi tid og ro til at tale om, hvad der rører sig for dig i øjeblikket og jeg sparrer med dig om spørgsmål eller bekymringer du måtte have. Jeg kan også vejlede dig om graviditetskvalme, kost, motion, arbejdsliv og eventuel sygemelding under graviditeten samt give dig god viden om graviditet og fødsel.


Når du går til jordemoder hos mig kan du altid ringe til mig når du har behov for det.
Inden du starter hos mig, skal du få taget blodprøver og lavet vandrejournal hos din egen læge. Den skal du medbringe hver gang du kommer i klinikken.

Vi udfylder sammen din vandrejournal ved dit første jordemoderbesøg og jeg skriver journal i mit eget system som arkiveres efter afsluttet graviditet. Jeg arbejder under tavshedspligt.


Kærlig hilsen Lotte, Privat Jordemoder

FØDSELSMODNING & HINDELØSNING


Fra 37+ med rebozo, akupunktur eller begge


Jeg tilbyder naturlig fødselsmodnende akupunktur og rebozo i slutningen af graviditeten fra uge 37+ og helt frem til din fødsel. Det kan øge dine chancer for en spontan normal fødsel – så du undgår medicinsk igangsættelse.
Før du får akupunktur og rebozo lytter vi altid på barnets hjertelyd og mærker dig på maven, for at fastslå hvordan barnet ligger, så du får en sikker og rigtig fødselsmodning.


Jeg har stor og god erfaring i at bruge Rebozo i kombination med akupunktur. Teknikken går ud på at ryste og vugge dit bækken i forskellige stillinger så barnet hjælpes til at indstille sig rigtigt i bækkenet. Et korrekt indstillet hoved, hjælper med at trykke ned mod livmoderhalsen og gøre kroppen fødeklar og moden. 


Du kan få hindeløsning i kombination med fødselsmodning efter din termin, hvis det er muligt og hvis du har lyst til det.

Hindeløsning er et tilbud til dig som er over din terminsdato og ønsker at få fødslen igang naturligt.

Ved en hindeløsning føler jeg på livmoderhalsen og livmodermunden gennem skeden.

Livmoderhalsen skal være blød og moden og livmodermunden skal være åben for at hindeløsningen kan foretages. Jeg hindeløsner kun på dig, hvis det kan lade sig gøre og du er "moden" til det.

En hindeløsning skal ikke gøre ondt. Det kan være en lille smule ubehageligt at blive mærket på gennem skeden, men det skal ikke være smertefuldt.

Hindeløsning foretages gennem livmodermoderhalsens top, hvor man let løsner fosterhinderne fra det nedre segment. Dette udløser hormonet oxytocin, som er det hormon som er med til at sætte fødslen igang, hvis kroppen er klar.


Hvis du har booket en tid og går i fødsel inden, bedes du venligst aflyse din tid senest 4 timer inden din aftale, ellers betales det fulde beløb


Kærlig hilsen Lotte, Privat Jordemoder

TELEFONKONSULTATION JORDEMODER


Vi taler om det du har på hjerte & tænker på


Bor du langt fra min jordemoderklinik i Køge og har du spørgsmål, du ønsker svar på her og nu. 
Så book en telefonkonsultation med mig. 

Jeg hjælper dig med at finde dine ressourcer og med at lave en plan som du kan tage med dig, og så du bedre kan navigere igennem din graviditet og træffe gode valg undervejs, som passer til dig.

Du kan booke en telefonkonsultation på enten 30 eller 60 minutter.

Har du brug for hjælp i din graviditet her og nu, vil jeg råde dig til at tage kontakte dit fødested i stedet.


Kærlig hilsen Lotte, Privat Jordemoder

EFTERFØDSELSSAMTALE


Vi taler om dig & din fødsel i fred & ro 


Gik din fødsel ikke helt som du havde ønsket?
Sidder den fast som en dårlig fødselsoplevelse og er du ked af, at det gik som det gik?

Der kan være stor sorg knyttet til for eksempel at have været adskilt fra dit barn efter fødslen - eller over at føle at du ikke var til stede – ikke fik sagt ordentlig til eller fra - eller i det hele taget over at have mistet den gode fødselsoplevelse.

Endte forløbet i akut kejsersnit, eller skete der andet som du slet ikke var forberedt på?

Så er det en god ide at få talt forløbet igennem.

Det kan også være at det nye mor liv er udfordrende, at du har svært ved at lande i den nye rolle eller er på vej ind i en efterfødselsreaktion? Du er altid velkommen til en snak hos mig.

Det er en god ide at du har en kopi af dit fødselsforløb med ved samtalen. Det kan du få på dit fødested eller på sundhed.dk (ca 14 dage efter din fødsel). Og at du har haft det første besøg af din sundhedsplejerske.

Jeg har stor erfaring i at hjælpe med bearbejdelse af svære fødselsoplevelser, og glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig.


Kærlig hilsen Lotte, Privat Jordemoder

PRIVAT JORDEMODER HALV PRIS

Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark” kan du få op til 50% i tilskud til privat jordemoder. 
 Eksempelvis til jordemoderkonsultationer, efterfødselssamtaler og fødselsforberedelse.

BABYTUMLE - KURSUS


Deltag på et hold eller tilmeld dig med din mødregruppe


Over fire uger bliver du undervist i, hvordan du stimulerer dit barns motoriske og intellektuelle udvikling via tumleøvelser, babymassage, sang og leg.  På kurset tager vi desuden emner op omkring forældreskab, barnets udvikling og andet, som du synes, er rart at tale om. 

Undervisningen tager udgangspunkt i samspillet mellem dig og dit barn. Jeg anbefaler at dit barn er mellem 2 og 6 måneder gammel. Hvis dit barn er for tidligt født, skal det være alderssvarende til termin. Undervisningen er tilrettelagt så der er plads til gråd, amning, trøst, pauser, bleskift mm.

På kurset er der plads til at babyer kan være babyer og du kan putte, pusle og amme undervejs. Barnevogne kan stilles udenfor klinikken under halvtaget eller omme i gården.


TODDLERTUMLE - KURSUS


Holdet er for dig med et barn i alderen 6-9 mdr. Over 4 uger undervises du i hvordan du kan træne dit barns motoriske udvikling hen mod at kravle. Hvis dit barn allerede kravler og/eller rejser sig op, er det for stort til at deltage på dette hold. Vi arbejder med rotationer, sanser, styrke af kernemuskulaturen, musik og sang på dette hold.



Kærlig hilsen Lotte, Privat Jordemoder & instruktør i babytumle


Både babytumle og Toddler tumleforløb foregår over fire uger og varer ialt 4 x 1 time, pris 599-,


Se næste ledige hold ved at trykke på "Tilmeld hold" knappen herunder. Du booker herefter din plads på det hold som passer dig.


EN HEL DEL KLOGERE NU

Tak for din omsorgsfulde og nærværende måde at være på. Man kan tydeligt mærke din ekspertise på området og at du brænder for dit fag. Det var rart at få svar på alle de spørgsmål som har presset sig på siden vores sidste forløb, og vi er blevet en hel del klogere nu


 -Fie Vogel

DEN BEDSTE START PÅ FØDSLEN

Tusinde tak for at give mig ro og den bedste start på fødslen - er sikker på at de timer vi har haft sammen, har gjort ikke mindst min krop men også mit sind klar til fødslen.


-Sabrina Cymborski

ET SPØRGSMÅL OM NÆRVÆR & TRYGHED

Jeg kan klart anbefale alle gravide, at kontakte Lotte. Hun er rolig og omsorgsfuld, hvilket klart smitter af. Jeg håber på endnu en graviditet, hvilket også er derfor jeg bruger Lotte. Hun hjælper bl.a. med akupunktur. Håber det ender med en graviditet, hvorefter jeg helt klart vil fortsætte med Lotte som min Jordemoder. Det er et spørgsmål om nærvær og tryghed.


-Rie Angéle

100 PROCENT I TRYGGE HÆNDER

Kære Lotte, TAK for et behageligt besøg af dig. Jeg følte mig 100 procent i trygge hænder.


- Simone Sunding

Brug for jordemoder hjælp eller rådgivning


Kontakt mig via mail, eller skriv i formularen.